NYHEDER
19. november 2016

  



  


   











   



   


 




  

Juletræsfest 2016

Søndag den 18. december 2016 kl. 10.00-12.00 inviterer Kundby GF traditionen tro alle i Kundby og omegn til juletræsfest. 

Dørene til hallen på Kundby Friskole åbnes kl. 10.00 til en hyggelig formiddag på børnenes præmisser.

Julemanden har meldt sin ankomst, så der bliver masser af sang og dans om det flotte juletræ. Og mon ikke han har lidt godter med til alle de søde børn.

Børn, der er færdige med at bruge sut, kan aflevere den til Julemanden og i stedet få en lille gave. 

Alle børn opfordres til at tage hjemmelavet julepynt med, som vi sammen hænger på juletræet. 


Der gratis entré, og det vil være muligt at købe gløgg og æbleskiver, kage, kaffe/the og sodavand.

Vi glæder os til at se en masse juleglade børn og voksne til en hyggelig formiddag!

  


   


 
   

Tilbage til nyhedsoversigten - klik her
Kundby GF | Torslundevej 47 | 4520 Svinninge | Tlf.: 25334561 | formand@kundbygf.dk