NYHEDER
21. september 2016





















   



















   


   


 




  

Er der liv derude

Billetsalget er åbnet til årets Svinninge Revy, som har forestillinger fredag d. 4. og lørdag d. 5. november 2016 i samlingssalen på skolen i Svinninge.
Gør dig klar til en vaskeægte lagkagerevy med både måger, skolereform og Brorfelde.

 ’Er der liv derude’ hedder dette års revy, som med garanti vil slå benene væk under publikum. Vi har ændret lidt på opbygningen i forhold til sidste år, og vi er i fuld gang med tekstskrivning og planlægning. Vi har igen i år et helt fantastisk hold med, som alle sprudler af idéer og iver efter at komme i gang, så det kan kun blive godt. Hele tiden bombarderes vi med lokale og internationale nyheder, som kunne være sjove at få med i en revy, så det største arbejde er vel nærmest at begrænse sig.

Scenograf, lyd, lys og musikere
Svinninge Revyen er efterhånden blevet ret kendt for sin flotte scene, hvor både lyd og lys styres professionelt af Elverfolkets Anders Rasmussen og Søren Steinmetz. Scenograf Jens Hansen udfører i samarbejde med sit team en iøjnefaldende scenografi, som altid er tilpasset revyens overordnede emne.

"Vi bruger som udgangspunkt livemusik, fra vores dygtige musikere Ib Andersen og Ellen Dane, som også styrer de mere digitale lyde, der altid er sjove at have med. Vi har en stor overraskelse med i årets revy. Jeg kan endnu ikke offentliggøre indholdet, men derimod roligt sige GLÆD JER", fortæller Susanne Knudsen, instruktør.

Tre-retters menu og dans med Stockcars
Begge forestillinger indledes med en to-retters menu bestående af stjerneskud og kalvefilet med lækkert tilbehør.

Lørdag aften spiller to af musikerne fra det populære danseband Stockcars op til dans. Det anbefales at bestille billetter i god tid via nedenstående link, da der allerede er stor efterspørgsel.

 

Køb billetter her: https://www.place2book.com/da/4367/list/EM1468

  
















   




























   
Tilbage til nyhedsoversigten - klik her
Kundby GF | Skamstrupvej 88 | 4440 Mørkøv | Tlf.: 25334561 | formand@kundbygf.dk