NYHEDER
01. december 2014







    




   


   

   
















   











   



   


 




  

Juletræsfest 2014 og BASK forestilling

Se billederne fra juletræsfesten her

Lørdag den 20. december 2014 kl. 10.00-12.00 inviterer Kundby GF traditionen tro alle i Kundby og omegn til juletræsfest. 

Dørene åbnes kl. 10.00 til en hyggelig formiddag på børnenes præmisser, hvor der blandt andet vil være juleunderholdning og  dans om det fint pyntede juletræ.

Alle børn opfordres til at tage hjemmelavet julepynt med, som vi sammen hænger på juletræet. 

Foreningens børneteater/BASK vil fremvise et juleeventyr "Da julen gik ud" (læs mere nedenfor) og sammen danser vi omkring det flot pyntede juletræ, mens vi synger vores gode, kendte julesange.


I anledning af foreningens 85 års jubilæum samme dag er der gratis entré, æbleskiver, kage, kaffe/the og sodavand.

Der vil være godteposer til alle de søde børn.

Vi glæder os til at se en masse juleglade børn og voksne til en hyggelig formiddag!

"Da julen gik ud"
Kundby GF's børneteatergruppe (BASK) laver to forestillinger den 20. december, én under juletræsfesten og én ekstra forestilling kl. 15.00 - også her er der gratis entré.


Om juleeventyret
Alt er klar til højtiden hos Familien Juhl. Farmor har gang i strikketøjet. Tvillingerne klipper julepynt, og Mor er i køkkenet. Far har hentet træet, og nisserne pusler på loftet. Naboen og tvillingernes veninder kommer på daglige visitter. Elektrikeren rykker hurtigt ud, da strømmen ryger og får en nisseøl som belønning.
En sen nattetime snubler Julemanden i en ledning og får et GOK i nødden - og PIST væk er Fars julestemning.
Hvad skal der til, for at Far får den igen og hvem kan gøre noget ............ ??

  


   


   


  
  
Tilbage til nyhedsoversigten - klik her
Kundby GF | Skamstrupvej 88 | 4440 Mørkøv | Tlf.: 25334561 | formand@kundbygf.dk